{"version":"1.0","provider_name":"","provider_url":"https:\/\/foodbynature.org\/dk","author_name":"adminfbn","author_url":"https:\/\/foodbynature.org\/dk\/author\/adminfbn\/","title":"Paran\u00f8dder -","type":"rich","width":600,"height":338,"html":"<blockquote class=\"wp-embedded-content\" data-secret=\"cSzmJLrhZc\"><a href=\"https:\/\/foodbynature.org\/dk\/wild-brazil-nuts\/\">Paran\u00f8dder<\/a><\/blockquote><iframe sandbox=\"allow-scripts\" security=\"restricted\" src=\"https:\/\/foodbynature.org\/dk\/wild-brazil-nuts\/embed\/#?secret=cSzmJLrhZc\" width=\"600\" height=\"338\" title=\"&#8220;Paran\u00f8dder&#8221; &#8211; \" data-secret=\"cSzmJLrhZc\" frameborder=\"0\" marginwidth=\"0\" marginheight=\"0\" scrolling=\"no\" class=\"wp-embedded-content\"><\/iframe><script>\n\/*! This file is auto-generated *\/\n!function(d,l){\"use strict\";l.querySelector&&d.addEventListener&&\"undefined\"!=typeof URL&&(d.wp=d.wp||{},d.wp.receiveEmbedMessage||(d.wp.receiveEmbedMessage=function(e){var t=e.data;if((t||t.secret||t.message||t.value)&&!\/[^a-zA-Z0-9]\/.test(t.secret)){for(var s,r,n,a=l.querySelectorAll('iframe[data-secret=\"'+t.secret+'\"]'),o=l.querySelectorAll('blockquote[data-secret=\"'+t.secret+'\"]'),c=new RegExp(\"^https?:$\",\"i\"),i=0;i<o.length;i++)o[i].style.display=\"none\";for(i=0;i<a.length;i++)s=a[i],e.source===s.contentWindow&&(s.removeAttribute(\"style\"),\"height\"===t.message?(1e3<(r=parseInt(t.value,10))?r=1e3:~~r<200&&(r=200),s.height=r):\"link\"===t.message&&(r=new URL(s.getAttribute(\"src\")),n=new URL(t.value),c.test(n.protocol))&&n.host===r.host&&l.activeElement===s&&(d.top.location.href=t.value))}},d.addEventListener(\"message\",d.wp.receiveEmbedMessage,!1),l.addEventListener(\"DOMContentLoaded\",function(){for(var e,t,s=l.querySelectorAll(\"iframe.wp-embedded-content\"),r=0;r<s.length;r++)(t=(e=s[r]).getAttribute(\"data-secret\"))||(t=Math.random().toString(36).substring(2,12),e.src+=\"#?secret=\"+t,e.setAttribute(\"data-secret\",t)),e.contentWindow.postMessage({message:\"ready\",secret:t},\"*\")},!1)))}(window,document);\n\/\/# sourceURL=https:\/\/foodbynature.org\/dk\/wp-includes\/js\/wp-embed.min.js\n<\/script>\n","description":"Vilde paran\u00f8dder Et velsmagende og mere b\u00e6redygtigt alternativ til mandler Vilde paran\u00f8dder er et velsmagende og mere b\u00e6redygtigt alternativ til mandler. De kan benyttes p\u00e5 pr\u00e6cist samme m\u00e5de som mandler: Som snacks, som saltede, og i bagv\u00e6rk, i salater, og i gryderetter. De kan bruges som et l\u00e6kkert indhold i madkassen. De har et proteinindhold p\u00e5 16-18%, og et h\u00f8jt indhold af gavnlige fedtsyrer. \u00a0 Historien bag De vilde paran\u00f8dder er mere klimavenlige og b\u00e6redygtige end mandler, idet de vilde paran\u00f8dder vokser i den tropiske Amazon regnskov i Sydamerika.\u00a0 De samles her af skovens oprindelige folk, og indt\u00e6gten herfra er en meget vigtig del af deres eksistensgrundlag. Indtil for ca. 40 \u00e5r siden, importerede man paran\u00f8dderne i deres h\u00e5rde skal, men dette sker ikke mere, da der under skallen kan udvikles svampe, der kunne udvikle et giftstof. De vilde paran\u00f8dder har v\u00e6ret samlet af skovens folk, siden de kom til disse egne for ca. 15.000 \u00e5r siden. Paran\u00f8dderne er \u00e9n af verdens mest ern\u00e6ringst\u00e6tte f\u00f8devarer, og s\u00e5 l\u00e6nge at skovens folk var nomader, var paran\u00f8dderne vigtige for at kunne overleve p\u00e5 vandringerne. I dag er de fleste af skovens folk bofaste, og hovedparten af deres f\u00f8devarer dyrker de p\u00e5 sm\u00e5 jordstykker ved bopladserne. Indt\u00e6gten fra paran\u00f8dderne er ofte folkenes eneste pengeindt\u00e6gt. Paran\u00f8dtr\u00e6erne er blandt regnskovens ikoniske k\u00e6mper.De bliver op til 50 m h\u00f8je og indtil 800 \u00e5r gamle.De b\u00e6rer n\u00f8dder fra de er ca. 15 \u00e5r. Da n\u00f8dderne befinder sig indeni en s\u00e5kaldt &#8220;container&#8221; med 10-20 n\u00f8dder, og hver n\u00f8d desuden har sin egen h\u00e5rde skal, s\u00e5 er det kun menneskene og gnaveren agoutien, der kan \u00e5bne dem. Agoutien \u00e6der mange forskellige kerner, frugter og plantedele, og er ikke en truet art i paran\u00f8ddernes skov. Da fugle ikke kan bruge n\u00f8dderne, og agoutien er forholdsvis bofast, har skovfolkenes vandringer i tidligere tider haft stor indflydelse p\u00e5, hvor paran\u00f8dtr\u00e6erne st\u00e5r i dag. \u00a0 Klima, biodiversitet og natur Paran\u00f8d skoven Mandel Paran\u00f8d skoven p\u00e5virkes ikke af skovfolkenes samling af paran\u00f8dderne. Den beholder sin biodiversitet, og der sker ingen CO2-udledning. Anl\u00e6gger man i stedet en mandelplantage, s\u00e5 ryddes skoven, og buskene, der stod p\u00e5 jorden, og store m\u00e6ngder CO2 frigives. Samtidigt er stort set alt biodiversitet udryddet, og der er ingen levegrundlag for oprindelige folk. Klima og CO2 De vilde paran\u00f8dder samles i den oprindelige natur uden at skade denne, og der er derfor ingen CO2 fra skader p\u00e5 naturen (iLUC). Da der ikke er nogen dyrkning, s\u00e5 er der ligeledes ingen CO2 fra dyrkningen.\u00a0 Der kan dog v\u00e6re benyttet lette motorcykler under indsamlingen, og en del af vejen frem til fabrikken, der bearbejder n\u00f8dderne inden eksport, sker med en mindre lastbil. Derfor er CO2 her ansat til mellem 0 og 0,1 kg. Transporten fra fabrikken frem til Danmark sker for langt den\u00a0 st\u00f8rste del med skib (Skib er den mest CO2-venlige transportform for f\u00f8devarer). Kilde: LCA (Livs cyklus vurdering) udf\u00f8rt af Nature Preserve (www.naturepreserve.co). B\u00e6redygtighed: B\u00f8rnearbejde:&nbsp;Usandsynligt Natur:&nbsp;St\u00f8rst muligt hensyn Mennesker:&nbsp;St\u00f8rst muligt hensyn CO2: 50-75% reduktion i forhold til alternativer. Se detaljer for b\u00e6redygtigheden her. Det N\u00f8rdede Kan paran\u00f8dtr\u00e6er vokse udenfor regnskoven? Det har i videnskabelig litteratur indtil 1980&#8217;erne v\u00e6ret anset for korrekt viden, at paran\u00f8dder ikke kan vokse udenfor regnskoven. Indtil da troede videnskaben, at paran\u00f8dtr\u00e6et kun kunne best\u00f8ves af en enkelt art bi, som kun kunne leve i oprindelig regnskov.\u00a0 Siden er der gradvist observeret flere og flere bi-arter, der kan best\u00f8ve tr\u00e6erne, herunder bier, der kan leve udenfor regnskoven. Vi har bes\u00f8gt paran\u00f8d-omr\u00e5derne, og talt med b\u00e5de skovens folk, og med lokale biologer. Vi har set tr\u00e6er, der befinder sig 10 km fra regnskoven, og som producerer n\u00f8dder. I Brasilien er der plantager p\u00e5 op til 3000 hektarer og 300.000 tr\u00e6er. Der er ingen tvivl om, at paran\u00f8dtr\u00e6er kan vokse udenfor regnskoven. N\u00e5r vi spiser paran\u00f8dderne fra regnskoven, er der s\u00e5 ikke nogle dyr, der mangler dem? Der findes kun tre arter, der kan \u00e5bne paran\u00f8ddernes containere og skaller. Den ene er mennesket. Den anden er papeg\u00f8jer. Den sidste er gnaveren agoutien. Agoutien er generelt truet, da dens levesteder, regnskoven, forsvinder. Dette er ikke tilf\u00e6ldet i paran\u00f8d-skoven. Den spiser alle former for frugt, n\u00f8dder og kerner, og det vil derfor v\u00e6re st\u00e6rkt overdrevet at sige, at den mangler paran\u00f8dderne. Kan paran\u00f8dder v\u00e6re giftige? Der findes en gruppe svampe ved navn Aspergillus. Disse udvikler gifte af typen Aflatoksiner. De kan forekomme i de fleste typer n\u00f8dder, herunder mandler, paran\u00f8dder og hasseln\u00f8dder, og fx i majs og ris. Tilf\u00e6lde har forekommet i paran\u00f8dder indtil for ca. 40 \u00e5r siden, men siden da er der ikke observeret tilf\u00e6lde i Danmark. Der er indf\u00f8rt b\u00e5de kontrolforanstaltninger og certificerede produktionsprocedurer, der minimerer risikoen. I Danmark har F\u00f8devarestyrelsen tilsynspligten, og skulle der forekomme tilf\u00e6lde, s\u00e5 rapporterer de eventuelle observationer i en liste over potentielt problematiske f\u00f8devarer, samtidigt med at n\u00f8dderne bliver trukket tilbage af leverand\u00f8rerne. Bliver der f\u00e6rre paran\u00f8dtr\u00e6er, n\u00e5r vi spiser paran\u00f8dderne? Dette ser ikke ud til at v\u00e6re tilf\u00e6ldet i Bolivia. Der findes videnskabelige unders\u00f8gelser i Brasilien, der tyder p\u00e5 en reduktion p\u00e5 5-10% over 80 \u00e5r, men i Brasilien samles paran\u00f8dderne ofte af ikke-lokale migrantarbejdere, der samler mere intensivt for hurtigst muligt at f\u00e5 st\u00f8rst mulig indt\u00e6gt. Samlet set er situationen i Bolivia set over 100-200 \u00e5r formodentligt, at samlingen har en positiv indflydelse, idet den bidrager til spredningen af paran\u00f8dtr\u00e6erne","thumbnail_url":"https:\/\/foodbynature.org\/dk\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/Top-scaled.jpg"}