Migrationseffekten er én af hovedårsagerne til den øgede CO2-udledning.

Effekten opstår, når indbyggerne i verdens landdistrikter og yderområder ikke mere kan have et værdigt liv, dér hvor de bor. Dette skyldes oftest mangel på indtægtsmuligheder.

Derfor flytter befolkningen fra yderområderne til storbyerne i deres hjemland. Herved øges den CO2-udledning, som livsmåde og infrastruktur i et samfund forårsager, fra typisk 0,5-2 tons årligt til 2-4 tons årligt.

I storbyerne i tredjeverdenslandene er der stor konkurrence om jobs og boliger, og mange presses af manglende sikkerhed, fattigdom, og manglende fremtid videre mod mere lovende områder i Nordamerika og Europa. Herved øges CO2-udledningen pr. person igen kraftigt til 8-20 tons CO2 årligt. Dvs. at CO2-udledningen pr. person øges mellem 400% og 2000% i processen.

Siden 1950 har befolkningen i byområderne rykket sig fra 30 % til 55 % i 2020, altså næsten en fordobling. Antallet af indbyggere i storbyer fra under 1 milliard i 1950 til mere end 4 milliarder i 2020.

Migrationseffekten er derfor én af de vigtigste drivere i CO2-udledningen.
Vi kan kun begrænse migrationen ved at tage ansvar for, at de produkter  – i vores tilfælde fødevarer – som vi producerer, distribuerer eller forbruger, i så vid udstrækning som muligt færdiggøres så tæt ved råvareproduktionen som muligt.

Du finder mere om bæredygtighed og klimapåvirkning på www.foodbynature.org.