VILDE PARANØDDER
food by nature Vilde Paranødder
kommer fra regnskovens vilde paranødtræer
i Sydamerika.
De er samlet af skovens oprindelige befolkning.
Bæredygtighed:
Børnearbejde:
Usandsynligt
Natur:
Størst muligt hensyn
Mennesker:
Størst muligt hensyn
CO2:
75% reduktion i forhold
til alternativer (Mandler).
Der er detaljer om baggrunden for bæredygtighedsvurderingen længere nede ad siden.
Regnskoven, hvor de vilde paranødder samles,
er uforstyrret og oprindelig:
I en nødde-eller mandelplantage er der kun livsgrundlag for en meget begrænset biodiversitet, og der er ikke levemuligheder for områdets oprindelige befolkning.
Vores forbrug af Vilde Paranødder er med til at bevare regnskoven.
De velfungerende regnskovssamfund bevares
i stedet for at de erstattes af effektive plantager.
Fra november til marts falder “containerne”, som nødderne sidder i, fra de høje træer.
Skovens folk åbner dem. I “høstsæsonen” bæres der sikkerhedshjelm.
Indeni containeren sidder 10-20 nødder, hver i deres egen hårde skal.
Nødderne tages ud af containerne, der efterlades i skoven, og indgår i naturens kredsløb.
Det første ønske, når familiens basale behov er dækket, er solpaneler til at få lys i hytterne.
Et regnskovssamfund i paranødområdet er normalt på 20-60 familier. Man bygger selv sine hytter af skovens materialer.
Der forekommer ikke børnearbejde i forbindelse med food by nature vilde paranødder.
Du kan læse baggrunden for denne vurdering her.
Når vi spiser mandler og plantagedyrkede nødder,
så fjernes skov-og buskland for at give plads til plantagen.
Træer, plantearter og dyreliv reduceres med 90-95%.
Jorden fritlægges for sol og regn,
og den beskadiges derfor over en årrække.
Dette undgås med Vilde Paranødder.
Tropisk regnskov og biodiversitet bevares.
food by nature Vilde Paranødder er indsamlet i regnskoven af den oprindelige befolkning.
Derved får den oprindelige befolkning en pengeindtægt og mulighed for blive boende i skovene, hvis de ønsker det.
Man kan spise sig mæt hver dag. Der er skoler, også i alle mindre samfund. Indtægten fra paranødderne giver bl.a. mulighed for at få lys i de små samfund via solceller.
Det er selvfølgelig godt for folkenes egen skyld, men det er det også for klimaets skyld, da migrationseffekten derved reduceres.
Alternativet til paranødder er først og fremmest mandler. De er plantagedyrkede, og der er derfor blevet ryddet et stykke skov-eller buskland for at plantagen kan anlægges.
Desuden kræver mandler en del vanding, ligesom der er arbejde med maskiner, og brug af pesticider og kunstgødning.
Dette spares ved vilde paranødder, og betyder en væsentlig CO2-reduktion i forhold til mandler.
Du kan læser mere om baggrunden for denne vurdering her.
Stammer paranødder ikke altid fra vilde træer?
Ikke altid. Der findes i Brasilien store paranød plantager.
Kan paranødder være giftige?
Der har tilbage i 1960´erne været tilfælde, hvor en svamp har udviklet giftstoffer i nødderne.
Dette undgås nu gennem certificererede produktionsprocesser, og der er ikke de senste 40 år rapporteret om tilfælde i Danmark.
Jeg troede, at paranødtræet ikke kan dyrkes i plantager?
Man véd i dag at det kan de godt.
Du kan se flere detaljer om dette længere ned på siden.
Hvilke folkeslag indsamler paranødderne?
Brugsretten til skove og naturområder tilhører i Bolivia de oprindelige folk. Der er i Bolivias Amazon områder ca. 20 forskellige sprog-og kulturgrupper.
Hvorfor tilbyder I kun vilde paranødder fra Bolivia og ikke fra Brasilien?
Vi vil være sikre på at alle forhold omkring indsamling og produktion er betryggende, og ikke skader mennesker eller natur. Vi vil også være sikre på, at nødderne ikke kommer fra plantager. Dette kan vi sikre i Bolivia, som vi kender i detaljer, og hvor vi har ansatte på jorden.
Jeg troede, at paranødtræer slet ikke kan vokse udenfor regnskoven:
Dette har været antagelsen i videnskabelig litteratur indtil 1980’erne. Indtil da troede videnskaben, at paranødtræet kun kunne bestøves af en enkelt art bi, som kun kunne leve i oprindelig regnskov.
Siden da har videnskaben gradvist observeret flere og flere bi-arter, der kan bestøve træerne, herunder bier, der kan leve udenfor regnskoven.
Vi har besøgt paranød-områderne, og talt med både skovens folk, og med lokale specialister. Vi har set træer, der befinder sig 10 km fra regnskoven, og som producerer nødder. Vi har fundet frem til store plantager i Brasilien (Op til 3000 hektarer og 300.000 træer), så der er ingen tvivl om, at paranødtræer kan vokse udenfor regnskoven.
Dette er positivt på den måde, at paranød-træerne dermed kan bruges til retablering af skovområder på en økonomisk bærbar måde.
Paranødtræerne er blandt regnskovens kæmper. Den kan blive op til 50 m høje, og indtil 800 år gamle.
Da deres nødder ikke kan spises af fugle og dermed transporteres af dyrelivet over større afstande, så står de ofte i grupper i skoven.
Da menneskene kom til disse egne for ca. 15.000 år siden, blev paranødtræet mere udbredt i regnskoven. Paranødderne er en meget kompakt fødevare, der har et højt indhold af protein og fedt, og da de kan holde sig i mere end 1½ år i det varme og fugtige klima, så er det en perfekt fødevare til at tage med på vandringer.
Derfor står paranødtræerne i dag i grupper i nærheden af tidligere tiders beboelser, og langs vandreruterne.
Når vi spiser paranødderne fra regnskoven, er der så ikke nogle dyr, der mangler dem?
Der findes kun tre arter, der kan åbne paranøddernes containere og skaller. Den ene er mennesket. Den anden er papegøjer. Den sidste er gnaveren agoutien.
Agoutien er nogle steder truet, da dens levesteder, regnskoven, forsvinder. Dette er ikke tilfældet i paranød-skoven. Den spiser alle former for frugt, nødder og kerner, og det vil derfor være overdrevet at sige, at den mangler paranødderne.
