Detaljer for bæredygtighed for vilde paranødder
Børnearbejde
Råvaren:
Indsamlingen af paranødderne i regnskoven er ikke et kommercielt arbejde, men udføres af den oprindelige befolkning på stedet, typisk ved at hver familie har nogle definerede grupper af træer, som de har retten til at indsamle nødderne fra. Jorden er ikke ejet af enkeltpersoner, og retten til at bruge regnskoven administreres af det lokale samfund. Der er derfor ikke et gearet og systematiseret pres til at producere mest muligt for den lavest mulige løn.
De lokale samfund består af forholdsvist få og små familier, og her er børn ligeså elskede som hos os i Nordeuropa.
Arbejdet med indsamlingen kan ikke udføres af børn, og børn får som udgangspunkt ikke lov til at gå rundt i regnskoven på egen hånd – det er ganske enkelt for farligt.
I indsamlingssæsonen falder de kokosnød-lignende containere med nødder fra træerne fra stor højde, og arbejdet foregår da med sikkerhedshjelm, da det ellers er livsfarligt at komme nær træerne.
Træerne befinder sig typisk timers gang eller cykling fra bopladsen.
Der findes desuden flere NGO’er i området, der løbende har kontakt til og besøger flere af communitierne.
Der er skoler i alle communities ned til ca. 20 familier i størrelse, og undervisningspligten ser ud til at blive overholdt.
Samlet set er vores vurdering derfor, at det er meget usandsynligt, at der forekommer børnearbejde i forbindelse med indsamling af de vilde paranødder.
Produktionen:
De vilde paranødder bearbejdes på ca. 30 specialiserede virksomheder i to større byer i det nordlige Bolivia. Bearbejdningen består i tørring, knækning, sortering, check for beskadigelser og svampeangreb, og pakning.
Vi modtager vilde paranødder fra to af disse virksomheder.Vi besøger virksomhederne, som vi modtager nødder fra, én gang årligt. De er registrerede hos fødevaremyndigheder, arbejdstilsyn, og skattemyndigheder, og modtager derfor løbende tilsyn.
Samlet set er det vores vurdering, at det er meget usandsynligt, at der forekommer børnearbejde.
Natur og biodiversitet
Andre typer af nødder, der når frem til markedet i Nordeuropa, er i næsten alle tilfælde plantagedyrkede, fortrinsvist i Sydeuropa, Tyrkiet, og Nordamerika. Nøddeplantager kræver samme klima og jordbundsforhold som skov, og derfor har der altid været skov eller buskland, som først skal fældes og afbrændes, inden man kan anlægge en nøddeplantage.
(Der er nogle undtagelser herfra, men det skyldes et tørrere klima, hvilket medfører et stort behov for kunstvanding).
Afbrændingen af området er nødvendig for at fjerne træer og buske for at give plads til plantagen. Det er kun ganske sjældent at træ i stedet benyttes til praktiske formål. Dette skyldes dels, at det kun er en meget lille del af træet i en naturlig skov, der har en kommerciel værdi, dels at det er besværligt og dyrt at transportere træet til et sted, hvor det kan bearbejdes eller udnyttes.
Når træer og buske fældes og afbrændes, så forsvinder biodiversiteten samtidigt. Dette er en fordel for plantagedriften, idet det fjerner størstedel af de dyr og insekter, der kan genere plantagearbejderne, og de dyr, fugle og insekter, der kan spise eller beskadige nødderne.
Samlet set er plantagedyrkede nødder årsag til afskovning i betydeligt omfang, og dermed også til at minimum 90% af biodiversiteten i et område udryddes.
Ødelæggelserne af naturen og biodiversiteten undgås, når man bruger vilde paranødder i stedet for plantagedyrkede mandler og nødder.
Menneskene
Fremstillingen af råvaren:
Samlingen af vilde paranødder er en del af den traditionelle livsform i lokalsamfundene i regnskoven.
I en del af lokalsamfundene i det ca. 50.000 km2 store område er samlingen af paranødder den vigtigste eller den eneste kilde til en pengeindtægt.
Vores forbrug af vilde paranødder gør det muligt for skovens oprindelige folk at have et værdigt liv og dermed kunne blive boende i skoven, hvis de måtte ønske det,
Dette er selvfølgelig godt for menneskene, men det er også godt for klimaet, da dette reducerer migrationseffekten .
Skovbefolkningen oplever ikke i sult. De enkelte lokalsamfund har småmarker, hvor der er mulighed for at dyrke de nødvendige fødevarer, bortset fra ris og sukker.
Der er adgang til 5 års gratis skolegang for børnene, og også i samfund ned til ca. 20 familier er der en skole.
Deres sprog og kultur er forfatningsmæssigt beskyttet for alle sprog der tales af 100 personer eller flere.
Nogle lokalsamfund har ikke elektricitet, og øget indtægt fra plukningen af den vilde kakao er ofte et middel til at der kan opstilles solpaneler.
Bevarelsen af samfundene i regnskovene er afgørende for skovenes bevarelse, og det kan kun ske, hvis skovens folk – herunder også den næste generation – kan have et værdigt liv i deres samfund.
Bearbejdningen af nødderne:
Bearbejdningen sker på ca. 30 forskellige specialiserede og certificerede produktionsvirksomheder i to større byer i udkanten af paranød-området. Bearbejdningen består i tørring, åbning, kvalitetskontrol, kontrol for skader, størrelsessortering, og pakning.
Vi modtager de vilde paranødder fra to af de ca. 30 bearbejdningsvirksomheder.
Produktionsprocesser og renholdelse er ISO certificerede.
De er fysisk velordnede og der er gode forhold.
Der er en overvægt af kvindelige ansatte.
I produktionen benyttes lovpligtigt sikkerhedsudstyr, og arbejdsbeklædningen, der skal benyttes som en eksporterende fødevarevirksomhed.
Den lovpligtige minimumsløn overholdes.
De ansatte er lovpligtigt registrerede, og heraf følger regelmæssig tilsyn af arbejdstilsynet, og heraf følgende, at det kontrolleres, at den lovpligtige minimumsløn overholdes og at der sker indbetaling til den lovpligtige statslige pensionsfond, og arbejdsgiverskat.
Der er også i praksis 5 års gratis skolegang for de ansattes børn.
CO2 Udledning
I forhold til plantagedyrkede nødder og mandler er CO2 udledningen fra vilde paranødder 30-75% mindre, afhængig af hvilken nøddetype, man sammenligner med.
Det mest oplagte alternativ er mandler, som både på verdensplan og i Danmark er et betydeligt produkt. Der eksisterer ikke i øjeblikket pålidelige CO2-opgørelser for de mandler, der når frem til Danmark, så formelt set kan vi ikke foretage en sammenligning. Vi har dog grund til at antage, at CO2-besparelsen ved at benytte vilde paranødder i stedet for mandler er 50-75%.
CO2-taller for vilde paranødder er beregnet på grundlag af en LCA (Livs Cyclus vurdering).
Det vil formodentligt være et ligeså godt alternativ at benytte dansk dyrkede hasselnødder, men der findes ingen kommerciel produktion af hasselnødder i Danmark.
Den eksisterende produktion af vilde paranødder kan hæves i et vist omfang, hvis der er en stabil vækst i efterspørgslen, idet dette vil føre til at der vil blive samlet fra også fjernere liggende grupper af paranødtræer.
Det vil også kunne føre til, at der sker genplantning af vilde paranødtræer. Dette kræver en vis organisation og et vist overblik, som det enkelte samfund ikke kan gennemføre på egen hånd, men hvis der er en stabilt stigende og langsigtet afsætning, vil det være muligt at organisere dette, uden at det skader skoven og biodiversiteten.
Konklusionen på bundlinjen er, at det vil føre til væsentlig CO2-reduktion, hvis en vis del af forbruget af mandler flyttes over på forbrug af vilde paranødder.