
Coffee by Nature
Coffee by Nature er ægte skovkaffe.
Den har verdens stærkeste certificering
for bevarelse af skoven og biodiversiteten.
Coffee by Nature genopbygger som den eneste i verden
den tropiske skov i stedet for at ødelægge den.


Certificeringen og et tæt samarbejde med WCS (World Conservation Society) søger for, at eksisterende traditionelle kaffeplantager og nedlagt landbrugsjord anlægges et nyt stykke skov, nu med kaffebuske imellem træer og buske.
WCS foretager valg af arter af træer og buske til det nye stykke skov for at sikre at det kommer til at være som den oprindelige skov, rådgiver og træner kaffedyrkerne, og når det nye stykke skov efter 5-6 år er vokset op, så checkes og dokumenteres antallet af træer, deres arter, træhøjder og skyggedækket.
Resultatet er en kaffe i de øverste 25% af kvalitetsspektret, bl.a. fordi den har fået lov til at vokse i den dybe skygge, som kaffe fra naturens side er designet til.
Certificeringen bag Coffee by Nature er udarbejdet af verdens største
og mest velansete forskningsinstitution, Smithsonian Institute.
Dette giver maksimal sikkerhed for, at skovene og biodiversiteten bevares,
mens “standard” kaffe giver sikkerhed for at skov og buskland ryddes og omdannes til kaffeplantager.
Ingen andre certificeringer giver denne sikkerhed.
Fotoet til venstre er fra et aktuelt skovstykke, hvor der dyrkes Coffee by Nature.
Coffee by Nature
Standard kaffe




Pris og kvalitet
Både med hensyn til pris og kvalitet ligger Coffee by Nature i de øverste 25% af spektret. Med hensyn til bevarelse af skoven og biodiversiteten, ligger Coffee by Nature i de øverste 0,1 % eller derover.
Coffee by Nature får den samme omfattende skygge, som den oprindelige vilde kaffe fik i dens skove. Den får regnskovens fugtighed og klima, og også den langsomme modning, som kaffen er designet til fra naturens side, og dermed den bedste smagsudvikling.
Mere end 90% af skovens oprindelige træer og buske er bevaret, og skoven fungerer stadig som en skov. Billedet til højre er fra én af de små Coffee by Nature kaffeplantninger.


Dyreliv i kaffebeplantningen












Biologer valgt af Smithsonian Institute vurderer biodiversiteten.
Der er strikte krav til skovens naturlige sammensætning, og til at antallet af arter ikke påvirkes.
Skoven skal blive ved med at være en skov og fungere som en skov.
I det aktuelle skovstykke, hvor Coffee by Nature dyrkes,
er der mere end 50 træarter med en gennemsnitshøjde på 16-20 m,
og der er mere end 240 forskellige fuglearter.
Du kan læse mere om certificeringen af Coffe by Nature her.
Teamwork!
Kaffe er blandt de mest handlede fødevarer i verden.
Forbruget er enormt, og det samme er traditioner, vaner, og forbrugerpræferencer.
Der skal kræfter og samarbejde til, for at virksomheder og forbrugere kommer til at prioritere kaffe, der bevarer naturen i stedet for at ødelægge den.
I Skandinavien håber vi at kunne etablere samarbejder med ristere, brands, organisationer, og virksomheder, så vi sammen kan vende en god del af kaffeforbruget til at være godt, ikke kun for menneskene, men også for naturen og klimaet.
På det internationale niveau har vi det stærkest mulige team.
Smithsonian Institute er USA´s nationale forskningsinstitution. Det er blandt verdens ældste, største og mest velansete forsknings-og uddannelseskomplekser, med helt særlige kvalifikationer indenfor biologi og biodiversitet.
Smithsonian Institute har udviklet certificeringen for naturbevarelsen bag Coffee by Nature.
Wildlife Conservation Society er én af verdens største, ældste og mest velansete organisationer til naturbevarelse.
WCS er bindeleddet mellem Smithsonian Institute og kaffebønderne, og er det praktiske led “på jorden” for at sikre naturbevarelsen, tilsyn, og uddannelse af kaffebønderne med henblik på naturbevarelsen.
Menneskene bag kaffen






Coffee by Nature dyrkes i 1100-1300 meters højde i kommunen Teoponte i Bolivia.
Området var næsten ubefolket indtil 1980, hvor fattigdom og klimaændringer tvang befolkningen fra en højereliggende dal ned til de fugtigere og varmere områder. Her dyrkes kaffen i 1100-1300 meters højde.
I dag er Teoponte en kommune på ca. 2500 km2 med 11000 indbyggere og 5 skoler. Udenfor småbyerne er befolkningstætheden ca. 1 pr. km2.
Kommunens kaffebønder arbejder sammen i andelsselskabet APCRL, der har ca. 110 medlemmer. De dyrker alle økologisk, og ca. 20 af dem har opnået Smithsonian’s certificering.
Hver familie har 10 hektarer til rådighed, hvoraf 5-9 hektarer dyrkes som Smithsonian certificeret skovkaffe.
Ca. 98% af befolkningen over 15 år kan tale spansk og kan læse og skrive.
Fotos på denne side, med undtagelse af fotoet af “Standard kaffe”: Javier Condori, WCS Bolivia