Bæredygtighed
Bæredygtighed er en kompleks størrelse, der er vanskellig at definere og måle, idet de fleste af os mener, at den indeholder elementer af klima, natur, biodiversitet, og menneskelige værdier.
Vores definition på bæredygtighed er, at det er vores ansvar, at den verden, som vi giver videre til vore børn og børnebørn, skal være værd at leve i.
Fødevarer & bæredygtighed
Fødevarer er en vigtig del af en bæredygtig verden.
Fødevareproduktionen – især råvareproduktionen – er ansvarlig for 30% af CO2-udledningen i verden, og for mere end 50% af ødelæggelserne af naturen og af biodiversiteten.
Der findes endnu ingen nationale eller internationale strategier, der markant kan ændre dette.
Opgørelsen af bæredygtighed
Bæredygtighed kan selvfølgelig ikke opgøres i tal eller eller i helt klare og entydige værdier. Men som fødevareleverandører har vi et ansvar for at have en holdning. Vi har et ansvar for at have et detaljeret kendskab til baggrunden for de produkter, som vi sælger. Vi har en forpligtelse til kende produkternes indflydelse på verden, og til at gøre dette transparent for forbrugerne .
Hos Food by Nature gør vi dette ved at dokumentere, beskrive og analysere hvert produkt ud fra 4 parametre, som vi anser for at være fundamentet for en bæredygtig verden:
Børnearbejde
Vi kan ikke forestille os, at produkter, hvor der er en risiko for ulovligt børnearbejde, kan betragtes som bæredygtige.
Derfor er dette det første punkt som vi afdækker. Hvis vi ikke kan fastslå, at det er usandsynligt, at der er foregået ulovligt børnearbejde i forbindelse med et produkt, så rører vi ikke produktet.
Du kan læse mere om principper for at undgå børnearbejde her.
Natur og biodiversitet.
Produktionen af råmaterialerne til fødevarer er hovedårsagen til skovrydning og andre skader på verdens natur og biodiversitet.
Derfor er vi som fødeleverandører forpligtet til at kende vore produkters indflydelse på naturen, dokumentere dette, og gøre det transparent for forbrugerne.
Menneskene
Man kan ikke hævde, at et produkt er bæredygtigt, hvis vi ikke kender den indflydelse, som produktionen af det har for de mennesker, der producerer det. De skal kunne have et værdigt liv, og eftersom de lever af den råvare, som de producerer til os, så er vi medansvarlige for dette.
Et værdigt liv er også vigtigt af hensyn til klimaet: Hvis menneskene ikke kan have et værdigt liv dér, hvor de bor, så søger de et andet sted hen. Denne rejser starter ofte i den tredje verdens yderpunkter, hvor CO2-udledningen pr. person er 0,5-2 t pr. år. Den ender i Nordamerika eller Europa, hvor udledningen pr. person er 8-20 t pr. år.
Dvs. at når menneskenes levevilkår bliver for dårlige, så starter der en proces, der mangedobler CO2-udledningen.
Denne klimapåvirkning benævnes Migrationseffekten, som du kan læse mere om her.
CO2-udledningen
Vi bør som producenter kende CO2-udledningen fra vore produkter, og fortælle forbrugerne dette.
Beregningen af CO2-udledningen er en detaljeret proces, der kræver, at vi kender og dokumenterer hvert eneste led og hver eneste detalje fra et frø lægges i jorden og frem til at råvaren er blevet til et emballeret produkt, der er klar til at sælge til forbrugerne.
Basis i beregningen af CO2-udledningen er en såkaldt Livs Cyklus vurdering (LCA).
Hovedopgaven for os som leverandører af fødevarer er, at gøre CO2-udledningen, som forbruget af et produkt medfører, synligt og transparent for forbrugerne, således at de kan træffe valget mellem mere klimabelastende produkter og mindre klimabelastende produkter.
Fødevarer og bæredygtighed - Driveren bag
1. Det stigende behov for fødevarer
Verdens behov for fødevarer stiger selvfølgelig uafbrudt.
Dette skyldes verdens voksende befolkning og den stigende velstand, der giver flere mennesker mulighed for at spise mere, bedre, og mere kød.
Dette kræver mere og mere landbrugsjord, og ny landbrugsjord kan kun tages fra naturen. I praksis vil dette sige, at det er nødvendigt at inddrage skov-og buskland i de tropiske områder til landbrugsjord.
2. Slash and Burn
Nyt land til landbrug kan kun inddrages fra naturen, og det kan kun ske ved at fælde og afbrænde skov-og buskland.
I denne proces udryddes biodiversiteten, og den oprindelige befolkning fortrænges. Millioner af tons CO2 udledes.
Og hvorfor kan man kun anlægge ny landbrugsjord ved at fælde busk-og skovland? Fordi på den jord, der kan dyrkes, er der enten byer, veje og anlæg, eller landbrug – eller natur med buske og skove.
3. Mere ekstremt vejr
Den kraftige CO2-udledning resulterer i højere temperaturer. Kraftigere vind. Kraftigere regn.
Når træerne og buskene er blevet fjernet, har jorden mistet dens beskyttelse mod den kraftige regn og den kraftige sol.
De øverste jordlag nedbrydes derfor. Regnen skyller det frugtbare jordlag ud i floder og i havet.
Uden træerne er jorden i de tropiske områder ikke frugtbar i mere end 5-30 år. Den er derefter ødelagt eller borte.
I områder som Europa mistes jorden i tiltagende grad til jordsked og til den kraftigere regn.
Dette accelererer behovet for ny landbrugsjord og dermed for inddragelse af natur. Hvilket igen øger erosionen.
Breaking the Circle
Samtænkning af natur og fødevarer
Der er i øjeblikket ingen teknisk eller økonomisk funderede strategier, der adresserer denne cirkel med stigende inddragelse af landbrugsjord og stigende skader på naturen.
I øjeblikket er den eneste realiserbare løsning at samtænke natur og fødevareproduktion. At etablere fødevareproduktioner, der så skader naturen så lidt som muligt (Som fx vores Smithsonian certificerede kaffe), og fødevareproduktioner, der beskytter skovene (Som vores paranødder, og som vores vilde chokolade). En stigende mulighed er fødevareproduktioner, der begynder at genopbygge udpinte jorder (Som fx ROCertificeret quinoa).
Kan det gøres i praksis?
COOP skønner, at det i gennemsnit koster 30% mere at producere økologiske fødevarer versus konventionelle.
På samme måde vil bæredygtige fødevarer koste mere end konventionelle fødevarer.
Der er kun forbrugerne (Eller skatteyderne, hvilket er det samme) til at betale for bæredygtighed og klimavenlighed.
Og det er som ved økologi: Hvis forbrugerne køber produktet, så kan det også produceres, og vi kan levere det. Det er ikke et spørgsmål om at vente til 2030 eller 2050. Det er muligt allerede nu. Hvis forbrugerne ønsker det.
FAQ
Er det virkeligt korrekt, at produktionen af råvarerne - fx landbrugsdelen - er årsag til en stor del af fødevarernes CO2-udledning?
Ja. For mange tørvarer som fx nødder, mandler, kakao, chokolade, kaffe, te, og nogle typer af bønner, er landbruget og de deraf følgende skader på naturen ansvarlige for 40 til 70% af produktets CO2-udledning.
Moderne landbrug kræver intensiv brug af maskiner, brændstof, industrielt producerede pesticider og kunstgødning, husdyrgødning, og kunstvanding.
På det dyrkede areal vil der i næsten alle tilfælde kun være én planteart, og ingen træer, buske, eller andre planter. Moderne og effektivt landbrug er baseret på at antallet af pattedyr, insekter, fugle og planter reduceres.
Årsagerne til CO2-udledningen fra produktionen af mørk chokolade.
Jeg troede at transporten af fødevarerne udgør en stor del af CO2-udledningen!
Dette er korrekt for fødevarer med et højt vandindhold. Hvis man spiser friske eller frosne grøntsager, ost, frugter og bær, eller drikker fx vin eller øl, så bør man udelukkende købe danske produkter.
For tørvarer som mel, korn, kerner, flager, frø, tørrede frugter, nødder, kakao, kaffe og te, er transportens andel af CO2-udledningen langt lavere, uanset hvilken verdensdel, produktet kommer fra.
Kan Vertical Farming på et tidspunkt hjælpe på bæredygtig produktion?
Der er endnu ikke noget der konkret tyder på, at Vertical Farming i praksis vil få en målbar indflydelse på CO2-udledningen
eller på biodiversiteten.
Mængderne, der hidtil er produceret ved vertical farming, er minimale.
Der er ikke grundlag for at konkludere, at forbrugerne generelt vil betale omkostningen for vertikalt producerede fødevarer.
Der findes ingen økonomisk bæredygtige planer for skalering af produktionen.
Kilder
Kllderne til facts om bæredygtigheden er hovedsageligt:
FN´s fødevare-og landbrugsorganisation (FAO)
United States Department of Agriculture (USDA),
Den internationale kaffeorganisation (ICO), og den internationale kakaoorganisation (ICCO).
Litteratur udgivet af Københavns Universitet.
CONCITO – www.denstoreklimadatabase