Vilde paranødder
Et velsmagende og mere bæredygtigt alternativ til mandler
Vilde paranødder er et velsmagende og mere bæredygtigt alternativ til mandler.
De kan benyttes på præcist samme måde som mandler:
Som snacks, som saltede, og i bagværk, i salater, og i gryderetter. De kan bruges som et lækkert indhold i madkassen.
De har et proteinindhold på 16-18%, og et højt indhold af gavnlige fedtsyrer.
Historien bag
De vilde paranødder er mere klimavenlige og bæredygtige end mandler, idet de vilde paranødder vokser i den tropiske Amazon regnskov i Sydamerika.
De samles her af skovens oprindelige folk, og indtægten herfra er en meget vigtig del af deres eksistensgrundlag.
Indtil for ca. 40 år siden, importerede man paranødderne i deres hårde skal, men dette sker ikke mere, da der under skallen kan udvikles svampe, der kunne udvikle et giftstof.
De vilde paranødder har været samlet af skovens folk, siden de kom til disse egne for ca. 15.000 år siden.
Paranødderne er én af verdens mest ernæringstætte fødevarer, og så længe at skovens folk var nomader, var paranødderne vigtige for at kunne overleve på vandringerne.
I dag er de fleste af skovens folk bofaste, og hovedparten af deres fødevarer dyrker de på små jordstykker ved bopladserne.
Indtægten fra paranødderne er ofte folkenes eneste pengeindtægt.
Paranødtræerne er blandt regnskovens ikoniske kæmper.
De bliver op til 50 m høje og indtil 800 år gamle.
De bærer nødder fra de er ca. 15 år.
Da nødderne befinder sig indeni en såkaldt “container” med 10-20 nødder, og hver nød desuden har sin egen hårde skal, så er det kun menneskene og gnaveren agoutien, der kan åbne dem. Agoutien æder mange forskellige kerner, frugter og plantedele, og er ikke en truet art i paranøddernes skov.
Da fugle ikke kan bruge nødderne, og agoutien er forholdsvis bofast, har skovfolkenes vandringer i tidligere tider haft stor indflydelse på, hvor paranødtræerne står i dag.
Klima, biodiversitet og natur
Paranød skoven
Mandel
Paranød skoven påvirkes ikke af skovfolkenes samling af paranødderne. Den beholder sin biodiversitet, og der sker ingen CO2-udledning.
Anlægger man i stedet en mandelplantage, så ryddes skoven, og buskene, der stod på jorden, og store mængder CO2 frigives. Samtidigt er stort set alt biodiversitet udryddet, og der er ingen levegrundlag for oprindelige folk.
Klima og CO2
De vilde paranødder samles i den oprindelige natur uden at skade denne, og der er derfor ingen CO2 fra skader på naturen (iLUC).
Da der ikke er nogen dyrkning, så er der ligeledes ingen CO2 fra dyrkningen. Der kan dog være benyttet lette motorcykler under indsamlingen, og en del af vejen frem til fabrikken, der bearbejder nødderne inden eksport, sker med en mindre lastbil. Derfor er CO2 her ansat til mellem 0 og 0,1 kg.
Transporten fra fabrikken frem til Danmark sker for langt den største del med skib (Skib er den mest CO2-venlige transportform for fødevarer).
Kilde: LCA (Livs cyklus vurdering) udført af Nature Preserve (www.naturepreserve.co).
Bæredygtighed:
Børnearbejde: Usandsynligt
Natur: Størst muligt hensyn
Mennesker: Størst muligt hensyn
CO2: 50-75% reduktion i forhold til alternativer.
Det Nørdede
Kan paranødtræer vokse udenfor regnskoven?
Det har i videnskabelig litteratur indtil 1980’erne været anset for korrekt viden, at paranødder ikke kan vokse udenfor regnskoven. Indtil da troede videnskaben, at paranødtræet kun kunne bestøves af en enkelt art bi, som kun kunne leve i oprindelig regnskov.
Siden er der gradvist observeret flere og flere bi-arter, der kan bestøve træerne, herunder bier, der kan leve udenfor regnskoven.
Vi har besøgt paranød-områderne, og talt med både skovens folk, og med lokale biologer. Vi har set træer, der befinder sig 10 km fra regnskoven, og som producerer nødder. I Brasilien er der plantager på op til 3000 hektarer og 300.000 træer. Der er ingen tvivl om, at paranødtræer kan vokse udenfor regnskoven.
Når vi spiser paranødderne fra regnskoven, er der så ikke nogle dyr, der mangler dem?
Der findes kun tre arter, der kan åbne paranøddernes containere og skaller. Den ene er mennesket. Den anden er papegøjer. Den sidste er gnaveren agoutien.
Agoutien er generelt truet, da dens levesteder, regnskoven, forsvinder. Dette er ikke tilfældet i paranød-skoven. Den spiser alle former for frugt, nødder og kerner, og det vil derfor være stærkt overdrevet at sige, at den mangler paranødderne.
Kan paranødder være giftige?
Der findes en gruppe svampe ved navn Aspergillus. Disse udvikler gifte af typen Aflatoksiner. De kan forekomme i de fleste typer nødder, herunder mandler, paranødder og hasselnødder, og fx i majs og ris.
Tilfælde har forekommet i paranødder indtil for ca. 40 år siden, men siden da er der ikke observeret tilfælde i Danmark. Der er indført både kontrolforanstaltninger og certificerede produktionsprocedurer, der minimerer risikoen.
I Danmark har Fødevarestyrelsen tilsynspligten, og skulle der forekomme tilfælde, så rapporterer de eventuelle observationer i en liste over potentielt problematiske fødevarer, samtidigt med at nødderne bliver trukket tilbage af leverandørerne.
Bliver der færre paranødtræer, når vi spiser paranødderne?
Dette ser ikke ud til at være tilfældet i Bolivia.
Der findes videnskabelige undersøgelser i Brasilien, der tyder på en reduktion på 5-10% over 80 år, men i Brasilien samles paranødderne ofte af ikke-lokale migrantarbejdere, der samler mere intensivt for hurtigst muligt at få størst mulig indtægt.
Samlet set er situationen i Bolivia set over 100-200 år formodentligt, at samlingen har en positiv indflydelse, idet den bidrager til spredningen af paranødtræerne