Naturen og chokolade
Kakaotræer, der producerer kakaoen, som chokolade fremstilles af, kan kun vokse i regnskovsklima og på regnskovsjord. Dvs. dér, hvor der står eller har stået regnskov. Derfor fører forbrug af den chokolade, som vi normalt spiser, altid til fældning af regnskov eller anden tropisk skov.
Skovene
Hvor der er jordbund, og tilstrækkeligt med regn og varme, har der i alle tilfælde vokset skov, indtil skoven blev fældet til fordel for fødevareproduktion.
Det gælder i udpræget grad for produktionen af kakao. Produktionen af den kakao, som chokolade normalt fremstilles af, starter med, at der ryddes et stykke regnskov, og der plantes en kakaoplantage.
Da forbruget af chokolade er støt stigende i hele verden, så leder hvert hvert stykke chokolade, der spises, uundgåeligt til fældning af yderligere regnskov.
Når regnskoven fældes til fordel for en plantage, så udledes store mængder CO2, samtidigt med at biodiversiteten – antallet af arter og mængden af liv – reduceres med et sted mellem 90% og 99%.
Regnskoven og chokoladen
Lidt afhængigt af hvor i verden, at kakaoen stammer fra, så har regnskoven set omtrent sådan ud, indtil den blev omdannet til kakaoplantager som på billedet ovenfor.
Der findes ingen teknisk løsning til at undgå, at produktionen af chokolade kræver fældning af regnskov, for det er et spørgsmål om samspillet mellem kakaotræet, naturen, og klimaet.
Chokolade fremstillet af naturligt vildtvoksende kakaotræer er derfor den eneste måde til at undgå, at forbrug af chokolade fører til fældning af regnskov.
Beskadiger samlingen af kakao regnskoven?
Det gør den ikke. Skovens egne folk samler kakaofrugterne således som de har gjort det siden de kom til området for 12.000 – 15.000 år siden. Uden brug af andre hjælpemidler end en lang stage, som bruges til at vrikke frugterne fri fra de op til 10 meter høje kakaotræer.
Der er intet videnskabeligt der viser eller indikerer, at skoven eller dens biodiversitet påvirkes, eller at antallet af kakaotræer eller kakaofrugter reduceres.
Befolkningstætheden i de berørte områder er så lavt som mellem 0,1 og 1 person pr. km2. De vilde kakaotræer er i Bolivia spredt ud over et omkring 100.000 km2 stort område uden veje.
Tilsammen betyder dette, at det også i fremtiden er usandsynligt, at der kan opstå et pres mod regnskoven via vores forbrug af den vilde chokolade.
Værdien af en skov
Når skovens folk kan sælge de vilde kakaobønner til chokoladeproduktion, så får skoven en værdi som en levende skov.
Dette gør den bedre beskyttet, end hvis dens værdi kun bestod i at træerne kan fældes og jorden kan laves om til landbrug.
Samtidigt gør indtægten fra salget af kakaobønnerne det muligt for skovens folk at blive boende i skoven.
Til sammen betyder dette at skovens overlevelsesmuligheder øges væsentligt, for en skov uden økonomisk værdi og uden beboere vil skoven være langt lettere at lade fælde.
Skovens folk lever som udgangspunkt stadig af jagt, fiskeri, samling i skoven, og et lille areal med grøntsager, majs og frugttræer omkring communitiet. Dette giver dem den føde, som de har brug for, men kun en meget begrænset pengeindtægt, for hverken fisk, frugter eller afgrøder kan bringes ind til byerne for at blive solgt.
Indtægten fra den vilde kakao er derfor ofte familiernes eneste pengeindtægt.